Vi trænger til mere Graenseloeshed i dansk teater

Jens Albinus kommenterer anmeldelse af Graense-Loes’ ‘Say Cheese’:

Katrine Karlsen er en fantastisk gave ikke bare til dansk børneteater, men til dansk teater i det hele taget, fordi hendes brændstof synes at være noget så sjældent som nødvendighed. Næsten det værste man kunne forestille sig oven på hendes meget vellykkede og meget roste ’Undertiden lever man’, ville være endnu en meget vellykket og meget rost produktion i samme rille.

Middelboe Christensen er i sin indlysende ret til at formulere, at den nye forestilling ’Say Cheese’ i Christensens perspektiv ikke kommer i mål. I samme åndedrag føler jeg dog trang til at fremhæve det stærkt opmuntrende i, at en så succesfuld og så bekræftet scenekunstner som Karlsen tilsyneladende ikke hviler på laurbærrene, men derimod spænder buen hårdt, så hårdt, at det bliver for meget for nogen.

Her er indlysende en teater-performer for hvem udtryksbehovet overstiger kølige produktionshensyn, måske i en grad så det truer den samlede komposition. Hvor velgørende!

Sådanne spirer i vort hjemlige teater-bed er sjældne ud over enhver beskrivelse ... og Karlsen fortjener al mulig opbakning i sin bestræbelse. Jeg håber, at hun styrkes i sit forsæt, holder ved og fortsætter sit vilde ridt ud over teaterstepperne. Jeg håber hun vil lytte til sine kritikere og så forstærke tifold de elementer i hendes virke, som udsættes for kritik! Hundredefold!

For personligt? For privat? 100 gange mere privat næste gang, Katrine! Det overskrider grænsen til personlig terapi? Endnu mere smagløst næste gang! Eller det modsatte, bare for at irritere mig!! Fra min side er interessen kun blevet skærpet, og jeg ønsker hende og Graense-Loes al mulig held og kampgejst.
For fanden, hvor vi trænger til mere graenseloeshed i i dansk teater.

Jens Albinus , skuespiller