DEBAT
30-04-2012
25-04-2012
21-03-2012
15-03-2012
14-02-2012
Debatindlæg kan kun sendes pr. mail til: bta@teatercentrum.dk
Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise eller forkorte indlæg. Indlæg lægges på debatsiden i kronologisk rækkefølge så hurtigt som muligt.

Holbergteatret og statscensuren

04-02-2012

Niels Vandrefalk, Holbergteatret, har sendt nedenstående kommentar til artiklen ’Fagets udpegede vogtere’:

 

Refusionsudvalgets afslag af 26. januar 2011 på Holbergteatrets "Far, Mor Får Børn" slutter med:

Hvis teatret ønsker at få uddybende kommentar fra et udvalgsmedlem til grundlaget for afgørelsen, er man velkommen til at kontakte sekretariatet .

Udvalget er undergivet Forvaltningsloven, afslaget er Statens offentlige retsafgørelse. Juraen er klar, både den skriftlige og den mundtlige del af begrundelsen er offentlig. Sådan har udvalget selv villet det med sit tilbud om "uddybende kommentar". Altså er udvalgets samlede begrundelse offentlig. Udvalgets formand Methe Bendix´ samtykke til offentliggørelsen af den mundtlige del er dermed irrelevant.

Holbergteatrets eneste mulige modstand mod statsapparatets censur af "Far, Mor Får Børn" er at sætte offentlighedens lys på. Som Statens repræsentant må Methe Bendix stå ved sine mundtlige begrundelser. At påstå sig "manipuleret med" er i denne sammenhæng et udtryk for ikke at være egnet til jobbet. Summen af udvalgets skriftlige og hendes mundtlige afslag er substantielt magtmisbrug og censur.

I 1971-73 lavede Niels Vandrefalk sammen med Kirsten Olesen i Teatergruppen Bandens regi en tilsvarende forestilling "Bim, Bam, Busse" af Hans Hansen. Alligevel kalder hun Holbergteatrets leder Niels Vandrefalk med 40-års børneteatererfaring for "amatør" og begrunder afslaget med "den slags skal man ikke gøre mod børn".

I interviewet i Børneteateravisen fortsætter Methe Bendix sine censurgreb og vilkårligheder. Yderligere aktualiseret med artiklens oplysninger om udvalgets refusionsgodkendelse til nye aktører på markedet, hvis erfaring, faglighed og professionalisme, der - set i perspektivet af Niels Vandrefalks merit - kan rejses alvorlige spørgsmålstegn ved. Og som endnu engang sætter udvalgets vilkårlige sagsbehandling i relief.

Udover følelsen af afmagt og vrede over at blive udsat for dette magtmisbrug, er Holbergteatret som ustøttet teater også ramt på sit eksistensgrundlag. Produktionen af ”Far, Mor Får Børn” har kostet 40.000 kr. eksklusiv arbejdsløn til forfatter, spiller og instruktør. Under vores idéudvikling konstaterede vi, at der ikke forelå teatertilbud i forhold til de undervisningsplaner, der foreligger i emnet seksualundervisning for 0.-3. klasse. Vi mente, at markedet var der. 20 succesrige prøveforestillinger har bekræftet behovet. Refusionsudvalgets afslag har været en katastrofe for teatrets økonomi.   

Spørgsmålene melder sig derfor til Kunststyrelsen:

Som en del af statsapparatet har Kunststyrelsen pligt til at kontrollere, at censuren ikke genindføres i Danmark. Styrelsen har ligeledes pligt til at sikre Staten mod at udøve vilkårlig retspleje. Hvorfor dækker Kunststyrelsen over vilkårlig retspleje og censur i denne sag uden at drage de nødvendige konsekvenser?

Og spørgsmålene til TIO trænger sig nu på for alvor:

Hvorfor har TIO med formanden Githa Malling i spidsen valgt tavshedeni denne skandale? Er det fordi en del af TIO, den tidligere BTS-organisation før fusionen med FAST, stod bag indstillingerne til udvalgets sammensætning? Er det TIOs politik med sin fortsatte tavshed at legitimere censur og vilkårlighed i den offentlige forvaltning af en kunststøtteordning, der rummer statsrefusionen af professionelt opsøgende teater og børneteater? Eller er det TIOs egentlige politik kun at sikre de offentligt støttede teatermonopoler?

 

Niels Vandrefalk, stifter og leder af Holbergteatret 

FLERE DEBATINDLÆG
30-04-2012
25-04-2012
21-03-2012
15-03-2012
14-02-2012
10-02-2012
07-02-2012
20-10-2011
12-10-2011
05-10-2011
01-10-2011
28-09-2011
23-09-2011
31-08-2011
29-08-2011
11-08-2011
06-06-2011
29-05-2011
18-05-2011
29-04-2011
19-04-2011
15-04-2011
12-04-2011
08-04-2011
03-04-2011
24-03-2011
16-03-2011
13-01-2011
17-12-2010
06-12-2010
13-10-2010
04-10-2010
13-09-2010
27-07-2010
17-04-2010
15-04-2010
01-03-2010
24-11-2009
15-11-2009
20-09-2009
03-09-2009
20-08-2009
18-08-2009
03-06-2009
15-05-2009
09-03-2009
10-02-2009
16-12-2008
28-11-2008
25-11-2008
24-11-2008
18-11-2008
11-11-2008
11-11-2008
10-10-2008
01-10-2008
25-09-2008
25-09-2008
Tilmeld nyhedsmail
Flere anmeldelser